Hjælp til elever inden de dropper ud

Mange gymnasieelever har så svært ved at læse, at de opgiver gymnasiet.

Mange gymnasieelever har så store problemer med at læse, at de ender med at droppe ud af gymnasiet. Derfor skal de nordjyske gymnasieelever nu have testet deres evner til at læse, så de kan få hjælp, inden de opgiver deres uddannelse. Det oplyser P4 Nordjylland.

50 lærere i Region Nordjylland skal uddannes i at spotte elever, der har det svært i skolen. Indtil videre er 3800 elever blevet testet i Nordjylland. Ud af dem har 200 elever haft brug for hjælp. Det svarer til cirka 5 procent af eleverne.

Region Nordjylland har sat 1 million kroner af til projektet.

Flere nyheder fra TV2 Nord