Hjemmerøveri i Dybvad

En førtidspensionist I Dybvad fik i nat en slem overraskelse, da en mand bankede hans dør ind og truede ham med et koben.

Den 43-årig førtidspensionist i Dybvad sov fast da det bankede hårdt på døren hos ham.
Da han kom ind i stuen, viste det sig hovedøren var sparket ind. I stuen møder han en mand med et koben i hånden, der forlangte penge af ham. Chokeret åbnede han sin pengeboks, hvor røveren selv tog i
alt 5.500 kr. som lå i boksen. Derefter løb han ud til en
ventende Ford Mondeo af ældre årgang uden nummerplader, der kørte ham væk fra stedet.

Røveren beskrives som en mand, der er 180 centimeter høj og spinkel til almindelig af bygning. Han var iført røverhue med huller til øjne og mund, sort fleecejakke med lynlås midt i og cowboybukser, oplyser vicepolitikommissær Carsten Corfitzen fra
Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Der har lige været supplerende tekniske undersøgelser på gerningsstedet og politiet oplyser at det bedste spor i sagen er flugtbilen. Det er en sort Ford Mondeo sedan-model af ældre årgang uden nummerplader.

- Dem kan der ikke være så forfærdeligt mange af i Nordjylland, så vi vil gerne høre fra folk, der måske har hørt eller set noget, siger Carsten Corfitzen.

Hvis man har oplysninger, skal man ringe 114 og bede op Frederikshavn efterforsknings afdeling.

Flere nyheder fra TV2 Nord