Hjørring får vinterbade-strand

Mange vinterbadere får nu Hjørring til at gøre strandene mere vinterbadevenlige.

I Hjørring er man tilsyneladende meget glade for at bade om vinteren. I hvert fald er der så mange, der gerne vil en tur til stranden, når vi andre helst vil blive hjemme, at kommunen nu vil tage vandprøver i vinterhalvåret for at sikre vinterbaderne, når de får hopper i det kolde gys.

- Vi er blevet inspireret til at lave officielle vinterbadestrande, da et stigende antal borgere i kommunen vover sig ud i bølgen blå i vinterhalvåret. Samtidig er vores strande velbesøgt af turister - både sommer og vinter - og mange af dem er også vinterbadere, siger Helle Lundholm Nielsen, der er miljømedarbejder hos Hjørring Kommune ifølge en pressemeddelelse.

Vandprøverne i vinterhalvåret giver vinterbadere, et godt indblik i, hvordan vandkvaliteten er på de udvalgte vinterbadestrande. Normalt tages der kun prøver af vandet i badesæsonen, som løber fra 1. juni til 15. september, oplyser Hjørring Kommune.


Seneste nyt

fra Nordjylland