Høflig knivrøver i Hjørring

En bevæbnet mand truede sig til ondsag aften til 1500-2000 kroner i Blockbuster i Hjørring.

Det var ikke på grund af filmene, at en 20-25 årig mand ad flere omgange gik rundt mellem hylderne i Blockbuster i Hjørring. Ved lukketid klokken 22 truede han ekspedienten med en foldekniv og forlangte kassebeholdningen udleveret.

Efter at have fået udleveret pengene forlod manden butikken med et "Tak for godt samarbejde!"

Da manden tidligere var inde i butikken efterlyser Nordjyllands Politi vidner, der kan bidrage til opklaringen. Manden beskrives som en 20-25 årig dansk mand, og 170-175 centimeter høj. Han har mørkt hår, og bar en sort hue med PUMA-logo, en mørk jakke og mørke cowboybukser.

Henvendelse kan rettes til Nordjyllands Politi på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland