TV2 Nord

Holgers mor reagerer på Facebook

Foto: Ib William Christensen

Efter tre-årige Holger Kragh er blevet fundet i god behold, kommenterer Holgers mor, Heidi Kragh, nu sagen på TV2/Nords profil på Facebook.

De seneste to døgn har der været skrevet mange historier om Holger Kragh i de danske og internationale medier. Og flere medier beskrev i går, hvordan Holger angiveligt skulle være stukket af, fordi han var sur over, at han fik sin jakke omvendt på, så lynlåsen sad på ryggen.

Den historie genkender Holgers mor, Heidi Kragh, ikke. Hun skrev derfor i går en forklaring af hændelsen på sin facebookside. Den forklaring gengav en bekendt af Heidi Kragh i dag på TV2/Nords Facebookprofil, hvor mere end 100 seere har debatteret historien.

- Jeg bliver nød til at skrive den rigtige hændelse her, da jeg bliver skør i hovedet af de falske ting, der står eller bliver sagt. Holger er ikke gået, fordi han var sur på sin mor eller far eller nogen anden på grund af den dumme jakke. Holger synes, det er sjovt at have sin jakke omvendt, skriver Heidi Kragh på Facebook.

Heidi Kragh bekræfter overfor TV2/Nord, at den tekst, der er skrevet på TV2/Nords Facebookside, kommer fra hendes personlige profil. Heidi Kragh skrev kommentaren, fordi hun er træt af de versioner af historien, der verserer i medierne.

Hun takker i øvrigt alle dem, som hjalp med eftersøgningen.

Du kan læse den fulde kommentar på TV2/Nords Facebookside.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord