Hullet i Løkken Sparekasse er vokset

Sparekassen mangler over 400 millioner kroner.

Det står værre til end først antaget for Løkken Sparekasse. I januar manglede sparekassen 40 millioner kroner, mens tallet er oppe på 405 millioner kroner i marts.

- Man bliver da overrasket, når man ser de tal, siger Ole Bjerg, der er konstitueret direktør i Løkken Sparekasse, til Tv2/Nord.

Talsmand for bestyrelsen i Løkken Sparekasse, Knud Rødbro, siger til TV2/Nord:

- Løkken Sparekasse har jo længe været et fast holdepunkt for borgerne i byen, så det er en uendeligt trist aften, siger han.

Onsdag aften bliver formentlig hans sidste aften i besytrelsen for Løkken Sparekasse. Den skal nemlig konstitueres påny.