To hunde brændt inde på landsted

To hunde blev ofre, da stuehus brændte ned i Arentsminde. Foto: Hans-Christian Lauritzen

To hunde blev ofre, da stuehus brændte ned i Arentsminde. Foto: Hans-Christian Lauritzen

1 af 2

Brandfolk måtte se til, mens hus brændte ned. To hunde er omkommet i flammerne.

Tirsdag eftermiddag udbrød der en voldsom brand på et landsted ved Arentsminde.

- Da vi kommer frem, er ilden er gået gennem taget, og på sydsiden af bygningen kommer ilden ud gennem vinduerne i stuen, fortæller indsatsleder på stedet, Niels Nygaard fra Nordjyllands Beredskab. 

Branden er på det tidspunkt så omfattende, at brandfolkene tøver med at gå ind. 

- Taget begynder at kollapse, så vi beslutter hurtigt, at vi ikke går ind i bygningen, fordi det er simpelthen for farligt for os, siger indsatslederen. 

Der bor en dame på adressen, som ikke var hjemme på brandtidspunktet. Desuden er der dyr på ejendommen. 

- Der er fire dyr på adressen. To hunde er omkommet i branden, to andre dyr var i nabobygningen og er OK. 

Brandfolkene er lige nu i gang med efterslukningen af det udbrændte stuehus. 

To hunde blev ofre, da stuehus brændte ned i Arentsminde. Foto: Hans-Christian Lauritzen

 

Flere nyheder fra TV2 Nord