Husk fars dag: Han er afgørende for vores sprog og identitet

Grundlovsdag er også fars dag. Og det er værd at huske begge sager, for din far er vigtigere for dig, end du måske lige tror.

Han er både helt, handyman og møgirriterende. Ja, det er din far, vi snakker om. Ham, der gerne kommer forbi og ordner alt fra lampeopsætning til at fikse afløbet.

For i dag, den 5. juni, er nemlig hans dag, præcis som det var mors dag for nogle uger siden. Og skal man tro det amerikanske tidsskrift Fatherly, er din far uendeligt vigtig for, hvem du ender med at blive.

En fars involvering i din opvækst former måden, man taler og hører på, forøger ens ambitioner i livet samt udvikler ens sociale identitet, ens medieforbrugsvaner og holdninger over for andre. 

Derfor er det ikke uvæsentligt at huske ham på fars dag og måske stikke ham en gave eller en buket blomster. Lige med det blomster ikke helt så udbredt til far, som det er til mor på mors dag - faktisk bliver der bestilt cirka seks gange så mange blomster fra Interflora på mors dag.

Men det er ikke altid let at være far. For der er nogle ting, han meget gerne må blande sig, og nogle ting, han absolut ikke skal have en mening om.

Ting, far godt må hjælpe os med:

  • Sætte lamper op. Vi kender det nok alle sammen - vi er flyttet i lejlighed, men har boet i mørke de første 3 måneder, fordi lampen ikke kommer op at hænge uden fars hjælp.
  • Personlig sparring. Karriere, økonomi eller privatliv. Far kommer altid til undsætning her.
  • Heppe på os til hver fodboldkamp. Det overrasker nok ikke nogen, hvis vores fodboldkampe har været en fast begivenhed i vores fædres kalender i flere år.
  • Være vores privatchauffør. Vi har nok ringet til vores kære far alt for mange gange i regnvejr, på vej hjem fra fest eller hvis distancen fra stationen var lidt for lang. Hvad havde vi dog gjort uden ham?

Ting, far bestemt ikke skal gøre eller blande sig i: 

  • Kæresteproblemer. Der er ikke noget værre end at vores far leger kærlighedsguru i 2018 med hans old-school scorereplikker. 
  • Kalde os det samme kælenavn siden vi var 6 år. Skattepige, bølle og puttegøj. Måske ikke helt så sexede øgenavne, når kæresten besøger svigerforældrene første gang. 
  • Tøjvalg. De outfits, som var smarte dengang vores kære far var 25, er måske ikke ligeså smarte længere. 
  • Tage alt for mange billeder på familieferier og lægge dem alle op på Facebook med tag. Det er aldrig sjovt at blive tagget i et billede, hvor man er alt for solbrændt med is i hele ansigtet.

Seneste nyt

fra Nordjylland