Indsatsgruppe skal lette reparation

En særlig indsatsgruppe skal optimere arbejdet med at få repareret den beskadigede Jernbanebro over Limfjorden.

Banedanmark nedsætter nu en særlig indsatsgruppe, som skal finde frem til den bedste og hurtigste løsning på at få genoptaget togtrafikken mellem Nordjylland og resten af landet.

Det sker efter at et finsk fragtskib onsdag aften sejlede ind i Jernbanebroen i Limfjorden, hvilket nu har lukket for togtrafikken.

- Målet er selvfølgelig at afkorte tiden, hvor broen er lukket, men vi må samtidig erkende, at med en broklap, der vejer 300 ton, og en kontravægt på 380 ton kommer det til at tage tid at få produceret en ny. Hvor lang tid bliver vi klogere på i de kommende tid, siger områdedirektør i Banedanmark, Søren Boysen.

I første omgang skal broklappen fjernes helt, hvilket alene er så kompliceret, at alene det vil tage tre uger. Derefter vil det igen være muligt for skibe at passere gennem Limfjorden.


Seneste nyt

fra Nordjylland