Der er forhåbentligt mange år til at Christina Nielsen fra Kvissel skal i graven. Men når hendes tid kommer vil hun have sine fire hunde med.

- Hundene betyder alt for mig. Jeg ved godt at man ikke må sammenligne børn med hunde, men mine hunde er altså mine børn, siger hun.

Christina vil have sine hunde kremeret, når de dør, så vil hun have en del af deres aske med i hendes egen kiste når hun engang dør.

- Det er virkeligt vigtigt for mig. Det er det eneste ønske jeg har når jeg skal herfra, siger Christina Nielsen.

Kvissel Kirkegård. Det er her Christina forestiller sig at hun skal begraves med sine hunde. Men beskeden fra Kirkeministeriet er klar. Det må hun ikke. Folkekirkens kirkegårde er kun til begravelse af mennesker. Det lokale sognepræst er ellers positiv overfor Christinas ønske.

- Det er en smuk tanke, siger sognepræst Erik Colding Thaysen.

Andre dele af Folkekirken er noget mere skeptiske.

- Det der foregår på en kirkegård er jo ikke bare folks private gravplads. Det er en gravplads som man dele med andre mennesker og andre trossamfund. Der vil højst sandsynlig være nogen der vil finde det anstødeligt at man begraver dyr på den samme kirkegård, som de har deres kære liggende på, siger Ole Rysgaard Madsen, der er provst i Aalborg Nordre Provsti.

På Modtagestation Vendsyssel i Hjørring kremerer de kæledyr. Her hører medarbejderne jævnligt at ejerne vil have dyrenes aske med i deres egen grav. Ofte er det ældre ensomme mennesker.

I dagens Danmark tror jeg desværre at der er mange ældre mennesker der sidder meget alene, hvor det kæledyr de har, det betyder virkeligt meget i deres dagligdag. Jeg har oplevet at en ældre enke har sagt til mig at hun var mere ked af at miste sin hund end sin mand. Dengang hun mistede sin mand, havde hun stadig hunden. Da hunden døde havde hun ingen tilbage, siger Leif Jensen der kremerer dyrene på Dyrekrematoriet i Hjørring.

På TV2/Nord har vi talt med en række bedemænd. Flere fortæller at reglerne bliver brudt. Der kommer af og til kæledyr med i en kiste oftest i form af aske. Nogen bedemænd vender det blinde øje til. Vi blander os ikke i, hvad familien stopper under dynen, når de siger farvel til den afdøde, siger de.

Det er netop familien Christina sætter sin lid til for at få sit ønske opfyldt.

- Jeg er parat til at bede min familie bryde reglerne. Jeg vil gerne have at de strør lidt af mine hundes aske ned i min kiste, når jeg dør. Også selvom det er forbudt, siger Christina Nielsen.