Ingen regler på valgnatten

Vendelbohus, Hjørring Foto: Henriette Pedersen

Der er ingen regler for, hvordan borgmesterstolelegen skal foregå, når stemmerne er talt op i Nordjylland.

Når nordjyderne i aften har afgivet deres stemmer, så er det op til politikerne i de respektive kommuner at finde et flertal for en borgmester.

Og netop denne del er ofte uforudsigelig og fyldt med dramatik. Der er nemlig ingen regler for, hvordan borgmesterstolelegen skal foregå, når stemmerne er talt op.

- Det er fordi, der er så mange interesser i det, siger Gert Fischer, der er Venstres spidskandidat i Rebild Kommune, ifølge DR Nordjylland.

Kommunernes Landsforening og Økonomi- og Indenrigsministeriet opfordrede ellers sidste år alle kommuner til at lave retningslinjer for, hvordan konstitueringen skal foregå efter stemmerne er talt op.

Men de nordjyske kommuner har afvist at lave regler for valgnatten og dagene efter valget.

- Ærlighed, det kan man ikke få ned på skrift, siger Morten Lem, der er spidskandidat for Socialdemokraterne i Rebild Kommune.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord