Ingen vandt lotto-gevinst

Der blev ingen lykkelig vinder af 102 millioner kroner, da Onsdags Lotto-trækningen endelig blev gennemført. [size=2] [/size]

Håbet om en rekordstor gevinst på mere end 100 millioner kroner lever videre blandt nordiske spillefugle.

Der blev nemlig ingen vinder af den forsinkede Onsdags Lotto-trækning, hvor der var 102 millioner kroner på spil.

Spændingen skulle egentligt have været udløst allerede i aftes, men en teknisk fejl i Finland, der er blandt de otte lande, der er med i Onsdags Lotto, forsinkede trækningen.

Danske Spils informationschef Thomas Rørsig forventer, at puljen i næste uge er på cirka 111 millioner kroner.

Udover de cirka en million danskere deltager også lottospillere fra Sverige, Norge, Island, Estland, Letland, Litauen og Finland i kampen om den store gevinst. I alt regner Danske Spil med, at omkring tre millioner har deltaget i spillet om de mange millioner.

Den hidtil største lottogevinst i Danmark er 38,56 millioner kroner, der blev vundet af en spiller på Østerbro i København i 2008.

Onsdagslotto kastede tre år tidligere en gevinst på 38,48 millioner kroner af sig til en spiller, der havde købt kuponen i Aarhus.


Seneste nyt

fra Nordjylland