Jeff Healey død

Den blinde rockguitarist Jeff Healey er død.

<b>Død af kræft</b>
Den blinde canadiske guitarist Jeff Healey døde søndag af kræft i en alder af 41 år.

<b>Særegen teknik</b>
Jeff Healey har solgt millioner af plader verden over og var kendt for sin helt særegne guitarteknik, hvor han havde guitaren liggende i skødet, når han spillede.

<b>Fuld af numre</b>
Healey skrev størstedelen af sine numre selv, men gjorde sig også bemærket med versioner af kendte numre af kunstnere som Bob Dylan, Eric Clapton og George Harrison.

<b>Et stort navn over there</b>
Hans imponerende måde at bruge guitaren på kombineret med en meget følsom sangstemme gjorde Jeff Healey til et stort navn i Canada og USA, men også i Danmark havde han mange fans.

<b>Healey i Aalborg</b>
I 2006 gav Jeff Healey en række koncerter i Danmark.
Spillestedet Skråen i Aalborg havde Jeff Healey på programmet til d. 1. maj i år.