Journalister in spe er fundet

01:18

I efterårsferien vil ni unge nordjyder selv tone frem på og bag skærmen, når TV2/Nord laver ungdoms-tv. Foto: Tv2nord.dk

1 af 2

TV2/Nord fik i dag sat ansigt på de ni 9. klasseelever, der i efterårsferien skal lave tv for de unge.

Allerede klokken ni, da dørene til TV2/Nords casting åbnede, stod en stor flok unge journalistspirer klar. Alle med håbet om at blive valgt som en del af redaktionen til ungdoms-tv.

- Jeg håber, jeg kan lære meget af det og blive mere selvstændig, siger 15-årige Oline Bech fra Gistrup.

De håbefulde, unge nordjyder blev skiftevis kaldt til samtale med TV2/Nords kvindelige journalistpraktikanter. Og selv de fleste var nervøse, var der masser af smil og grin i casting-lokalet.

- De var ikke så slemme, de spurgte bare lidt ind til hvem jeg er og hvad jeg gerne vil, siger Tobias Palludan.

Da alle 9. klasseeleverne havde været igennem casting og efterladt et positivt indtryk begyndte dommerne at votere. Og efter et stykke tid, blev de endeligt enige om, hvilke ni unge, der skal være en del af redaktionen.

Alle, der deltog i castingen, har fået svar. Og ni af dem kan altså se frem til en uge i efterårsferien med masser af tv. Selve programmet kan ses mandag i uge 43 og fremefter.

Flere nyheder fra TV2 Nord