Kæmpe skildpadde fundet i vejkanten

Per Sørensen fik sig noget af en overraskelse torsdag eftermiddag, da han fandt en stor skildpadde på tur i vejkanten mellem Hallund og Øster Brønderslev.

Torsdag eftermiddag blev en anderledes dag for Per Sørensen, da han i vejsiden ud for adressen Hallundvej 374 spotter en kæmpe skildpadde.

- Jeg tænkte, at det da er synd for sådan et dyr at gå omkring her. Jeg håber virkelig, at der er nogen, der savner skildpadden, siger Per Sørensen, der har nok at gøre med at holde styr på dyret.

Skildpadder har ellers ry for at være langsomme, men ikke den krabat Per Sørensen har fundet ved Hallund.

- Den er meget aktiv, så jeg er nødt til at have den til at overnatte på badeværelset, så jeg ved, hvor den er, siger Per Sørensen.

Hvis man kender noget til skildpadden eller har gode råd, når det gælder pasning af skildpadder kan Per Sørensen kontaktes på telefon 28979332.

OPDATERET 5. september 2014: Per modtager så mange opkald, at han slukker telefonen, når han tager på arbejde. Send i stedet en SMS.


Seneste nyt

fra Nordjylland