Kaffeklubben i aften

Nordjyske folketingsmedlemmer diskuterer lige fra overnatninger på Christiansborg til togdriften i Vendsyssel. Se TV2/Nord kl. 21.00.

I Kaffeklubben i aften er det de nordjyske politikere Rasmus Prehn (Soc.dem.), Torsten Schack Pedersen (Venstre) og Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti), der kaster et politisk blik på den forgangne uge.

I sidste uge kom det frem at Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance ofte har overnattet på Christiansborg. Hvad mener de nordjyske politikere om det?

Morten Olsen har forbudt landsholdets spillere at anvende twitter og facebook under sommerens EM. Hvad siger politikerne til det?

Et finsk fragtskib ødelagte for over en måned siden jernbanebroen over Limfjorden. Fire nordjyske borgmestre nord for fjorden er utilfredse med, at der ikke foreligger en klarere plan for, hvornår togdriften bliver normal i Vendsyssel igen. Hvad kan politikerne gøre for både at lægge pres på transportminister og BaneDanmark?

Regeringen har planer om at indføre ti meter brede bræmmer langs vandløb for at forhindre kvælstofudledning. Også dette emne bliver diskuteret af aftenens gæster i Kaffeklubben. Se TV2/Nord kl. 21.00.

Flere nyheder fra TV2 Nord