Karen Brødsgaard stopper i Aalborg DH

Træner Karen Brødsgaard stopper sit arbejde i Aalborg DH med øjeblikkelig virkning.

Assisterende træner fra oktober 2010 Karen Brødsgaard stopper med øjeblikkelig virkning sit arbejde i Aalborg DH. Hun har selv spillet to og et halvt år i klubben og har vundet to OL-guldmedaljer.

Hun ønsker at søge nye udfordringer.

- Jeg har jo rigtig travlt, har mange jern i ilden. Jeg ville gerne have hjulpet Allan noget mere, men jeg har jo et fuldtidsjob som jeg også brænder for. Det bliver naturligvis trist at skulle væk fra klubben, for jeg ville jo gerne blive og stable et nyt hold på benene sammen med Allan. Det bliver så desværre ikke i denne omgang. Jeg ønsker hele klubben held og lykke og jeg kommer jo til at følge dem tæt fra sidelinjen. Jeg håber på det bedste for klubben og spillerne, siger Karen Brødsgaard.

Robert Gertsen overtager for Karen Brødsgaard.


Seneste nyt

fra Nordjylland