TV2 Nord

Klar til DM i Skills

Foto: Tech College Aalborg

Frisørmester Bente Holst Sørensen fra Hårklip i Aalborg har store forventninger til sine to frisørelever Jane Alstrøm og Birita Lilija Simonsen, som senere i denne uge drager til DM i Skills i Odense Congress Center.

Frisørmester Bente Holst Sørensen er stolt af sine dygtige elever, som allerede har drevet det vidt. De to frisørelever Jane Alstrøm og Birita Lilija Simonsen hentede i efteråret både medaljer ved DM og VM i 2010.

- Vi går efter at vinde her i butikken. Dét er så dejligt med Jane og Birita, at de ikke er i indbyrdes konkurrence. De vil hinandens bedste. Derfor er det et par dejlige piger at have med at gøre, understreger indehaveren.

Næste udfordring for pigerne er DM i skills, som foregår i Odense fra den 27.-29. januar. Deltagelse i forskellige konkurrencer skubber i høj grad til den faglige udvikling - særligt, da pigerne tør udfordre sig selv.

- Vi stiller denne gang op i både dame- og herrediscipliner. Hos herrerne får vi for alvor kamp til stregen, da vi stadig mangler at få lært en del, mener frisørelev Jane Alstrøm.

Træning skal der til, hvis man vil være blandt de bedste. Heldigvis har de to elever optimale muligheder i salonen, hvor de får lov at øve sig, når der ikke er kunder.

DM i Skills

I alt deltager 14 elever fra Tech College Aalborg til DM i skills, der er det første samlede mesterskab for erhvervsskoler. 

Tech College Aalborg deltager med:
to mediegrafikerelever
to grafisk tekniker-elever
tre kosmetiker-elever
to frisørelever
to detailslagterelever
en tømrerelev
en murerelev 
en vvs-elev

Har du et godt tip?