Knud Kristensen i tænkeboks

Fredagen bød på to formandsskaber og tre ordførerposter til den konservative Knud Kristensen. Han vil nu bruge den næste tid til at finde ud af om arbejdsopgavene i de mange poster kan hænge sammen.

De konservative tildelte i dag det nyvalgte folketingsmedlem, Knud Kristensen hele tre ordfører poster og en post som formand for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg.

Mens det skete, blev Knud Kristensen valgt til formand for Dansk Byggeri i Nordjylland. Han er i forvejen medlem af byrådet i Vesthimmerlands Kommune og ejer af en entreprenørforretning.

- Jeg vil bruge den næste tid på at se hvilke arbejdsopgaver de forskellige poster giver og den 10. december melder jeg ud, hvilke arbejdsopgaver jeg vil tage mig af i 2008, siger Knud Kristensen til TV2/NORD.

Flere nyheder fra TV2 Nord