Kølige tyve gik på rov i kummefryser

Foto: Bjørn Kähler, Scanpix

Sultne tyve stak af med dybfrosne madvarer og forsøgte at sikre sig, at ingen kunne følge efter dem.

Hvem de var, ved Nordjyllands Politi ikke, men det var nogle kølige tyve, der var rov ved Hjørring natten til tirsdag.

På en landejendom på Rakkeby lidt syd for Hjørring gik de nemlig om bord i ejendommens kummefryser. Den stod i en garage, og herfra lykkedes det tyvene at få diverse madvarer med sig.

Og for en sikkerheds skyld - hvis nu beboerne på landejendommen skulle vågne og forsøge at sætte efter dem - valgte tyvene at punktere forhjulene på ejernes bil, der stod parkeret i gården, før de forlod stedet.

Flere nyheder fra TV2 Nord