TV2 Nord

Kolonihavehus nedbrændt

Foto: Per Frank Paulsen

En 50-årig mand nåede at redde sig selv ud, inden huset brændte ned til grunden.

Omkring klokken 22.15 onsdag aften udbrød der brand i et kolonihavehus i kolonihaveforeningen Løjbjerg i Hirtshals.

En 50-årig mand, der var alene i huset, nåede at redde sig selv ud og kom ikke til skade under branden. Falck i Hirtshals rykkede hurtigt ud til branden, men kolonihavehuset brændte dog ned til grunden.

Ifølge Nordjyllands Politi startede branden højst sandsynligt på grund af rygning i sengen. Branden skal ikke undersøges nærmere, da man allerede på nuværende tidspunkt mener at kunne slå brandårsagen fast.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord