En titel som Danmarks dårligste er, hvad Jammerbugt Kommune har scoret i en ny undersøgelse, som kortlægger, hvor gode kommunerne er til at få unge flygtninge i virksomhedspraktik. Borgmester Mogens Gade er lidt stolt af bundrekorden. For ham er det afgørende, at flygtninge straks kommer i skole i stedet for i virksomhedspraktik.

- Vi snakker hele tiden om, at uddannelse er vigtig for os danskere. Så er uddannelse vel også vigtig for nydanskere, hvis man skal have en chance for at bide sig fast på arbejdsmarkedet, siger Mogens Gade.

Men lovgivningen går en anden vej. Her står uddannelse ikke øverst. En flygtning skal ifølge de seneste regler være ude på en virksomhed i lønnet eller ulønnet praktik i løbet af max fire uger efter ankomsten til Danmark. Det betyder, at Jammerbugt Kommune er havnet nederst med kun syv procent flygtninge i virksomhedspraktik i den opgørelse, som analysefirmaet, Kaas & Mulvad, har lavet for Jyllands-Posten. Den bundrekord ødelægger dog ikke borgmestersøvnen.

- Nogle gange kan man ligefrem være stolt af en sidsteplads. Her i Jammerbugt Kommune handler det om at få vores nydanskere ud, så de bliver selvforsørgende. Det gør dem gladere, fordi de så har en større økonomi at gøre godt med. Udgangspunktet er uddannelse først, og det virker hos os, siger Mogens Gade.

Rita Basnet kom til Brovst som flygtning fra Nepal for seks år siden. Hun er nået langt og taler allerede om at købe hus med have og trampolin til børnene. Hun har mand og tre børn. Fem dage om ugen står hun op klokken tre om natten for at gøre rent, inden hun tager i skole. Ind imellem arbejder hun også efter skoletid.

Selv er hun overbevist om, at hun kom godt i gang, fordi hun kom i skole straks ved ankomsten til Jammerbugt Kommune.

- Jeg har haft dansk, matematik og engelsk. Det har været vigtigt. Jeg kan slet ikke forestille mig at komme ud i en virksomhed, uden at jeg først havde været i skole. Især matematikken var svær. Men jeg har jo brug for det hele tiden i min hverdag, også når jeg skal gøre rent, for her skal vi jo for eksempel tit måle op, siger Rita Basnet.

90 procent af kommunens flygtninge under 30 år går videre i uddannelse efter sprogskolen. Ifølge borgmesteren er virksomhederne i kommunen socialt ansvarlige, og det gør det også let at få flygtningene videre i arbejde eller praktik efter skolen.

- Virksomhederne er med til at understrege, at integrationsuddannelsesforløb og uddannelse er vejen frem til selvforsørgelse, siger Mogens Gade.

Han beklager, at reglerne nu er ændret, så kommunen ikke kan fortsætte med den model, der hedder uddannelse først og praktik bagefter.

- Det er klart, at vi nu skal rette ind og have nogle flere hurtigt ud i virksomhedspraktik, når lovgivningen siger noget andet. Jeg vil dog opfordre lovgiverne og Dansk Arbejdsgiverforening til at lade kommunen fortsætte med uddannelse først og derefter virksomhedspraktik. Vi ville fortsætte på den måde, hvis der var metodefrihed. Man burde lade kommunerne benytte sig af den metode, der virker bedst for dem, siger borgmesteren i Jammerbugt Kommune.