TV2 Nord

Kongelige balletelever fra børnehaveklasse

Børn med talent for balletten vil allerede kunne begynde som femårige på Det Kongelige Teaters Balletskole. Optagelsesprøverne bliver blandt andet holdt på talentcentret i Hjørring.

Fra sommerferien kan børn i børnehaveklassealderen søge ind på Det Kongelige Teaters Balletskole.

De første elever i 0.-klasse vil blive optaget efter en af de prøver, der holdes i april. Det sker på balletskolerne i København, Odense og København eller på et af balletskolens talentcentre i Hjørring, Aarhus, Holstebro, Skjern og Sønderborg.

Ifølge en pressemeddelelse fra Det Kgl. Teater er den ny indskoling tænkt som en heldagsskole med integreret SFO.

Ud over den obligatoriske boglige læring vil den rumme undervisning i drama, musik, rytmik samt naturligvis ballet.

Som det gælder for de øvrige klassetrin på balletskolen, vil N. Zahles Gymnasieskole også varetage den boglige undervisning i indskolingen.

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord