Kør ordentligt!

Foto: Tommy Hald

En ny kampagne i hele landet vil fra i dag og tre uger frem sætte fokus på uopmærksomhed i trafikken, som er medvirkende årsag til hver tredje trafikulykke.

Det skal være slut at ordne alle mulige andre ting end at køre, når man sætter sig ind i bilen, det skal politiet og en ny kampagne sørge for.

Den nye kampagne bliver bakket op af alle landets politikredse. De støtter op med politikontrol af uopmærksomme bilister.

I dag blev der malet kampagnebudskaber på asfalten på forskellige rastepladser i flere p-båse.

De malede budskaber på asfalten skal minde bilisterne om at ringe eller skrive sms'er før de kører.

Selvom det for nogen kan virke harmløst at kaste et blik på telefonen under kørslen, kan der nå at ske meget i den tid, man bruger på at sende en kort SMS. Hvis man kigger på telefonen i fem sekunder ved en fart på 50 km/t, har man kørt 70 meter i blinde.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord