Kristian Kjelling ude resten af sæsonen

AaB Håndbolds norske profil, Kristian Kjelling, er ude resten af denne sæson med en ledbåndsskade i venstre knæ. Opdateret kl. 12.03.

Kristian Kjelling vendte tilbage i søndagens Champions League-kamp mod Medvedi, men fik kun få minutter på banen, indtil han humpede ud efter at have stødt knæet sammen med russiske Rastvorsev.

Han blev i går undersøgt og scannet på PrivatHospitalet Skørping. Kristian Kjelling har en kraftig forstrækning af det midterste ledbånd i venstre knæ, og han skal have en skinne på i seks uger. Korsbåndet i knæet er derimod intakt.

Derefter kan han begynde genoptræningen af knæet, men det betyder, at han ikke kan spille håndbold i resten af sæsonen.

AaB-træner Peter Bredsdorff er ærgerlig over at skulle undvære
en af sine største profiler så tæt på slutspillet.

- Chancen for at kæmpe med i toppen og genvinde det mesterskab, vi vandt sidste år, er ikke blevet større af, at Kjelling ikke kan være med, siger Bredsdorff-Larsen til sporten.tv2.dk.

Kristian Kjelling skulle være klar igen til den kommende sæson.


Seneste nyt

fra Nordjylland