TV2 Nord

Krybskytte på spil i Rold Skov

[size=2]Politiet og jægere jagter en krybskytte i Rold Skov. En gruppe jægere fandt i weekend et skamskudt dyr. Jægerne er overbevist om, at krybskytter har været på spil. [/size]

[size=2]Dette stykke råvildt blev fundet lørdag formiddag, da en gruppe jægere var på jagt i den østlige del af Rold Skov.

- Da jeg gik frem gennem skoven med min hund, så hørte jeg pludseligt et forfærdeligt skrig, fortæller Jens Ole Skovlyk, jæger og medlem af jagtkonsortiet Kærbjergene.

Jens Ole Skovlyk og hans 14 kolleger i jagtkonsortiet fandt dyret i denne tykning og fik det aflivet.

Respekten for krybskytten, der har undladt at finde det skamskudte dyr, kan ligge på et meget lille sted.

- Det er noget af det mest usle man kan finde på. Jeg forstår slet ikke, at folk kan opføre sig sådan, siger Jens Ole Skovlyk.

Råvildtet var skudt gennem højre kølle med en riffel. Nye spor i sneen viste, at mennesker havde været på spil.

- Det er krybskytter, fordi ingen andre end os 15 har ret til at jage i det område og naboerne har ikke skudt noget. Desuden så var der friske spor i sneen cirka 80 meter fra hvor vi fandt det anskudte dyr, siger Jens Ole Skovlyk.

Jægerne fulgte ikke sporet, så chancen for at finde krybskytten er minimal.

- Jeg tror heller ikke Politiet kan finde. De henlægger nok sagen, så snart de får den, siger Jens Ole Skovlyk.

Det er dog ikke sket endnu, oplyser Poul Severinsen, leder af Lokalpolitiet i Aalborg.

Politiet vil gerne høre fra folk som har set noget mistænkeligt i området syd for Madum sø natten
mellem fredag og lørdag.

Nordjyllands Politi kan kontaktes på 1-1-4
[/size]

Har du et godt tip?