Kvik morsingbo slukkede mulig påsat brand

En hurtig indskydelse har forhindret en brand på Mors. Foto: Daniel Mikkelsen (Arkivfoto)

En kvik 44-årig mand forhindrede med al sandsynlighed en fiskerhytte på stranden ved Ørding på Mors i at brænde ned til grunden.

Manden, som bor på Østerbyen, bemærkede lørdag morgen kl. 05.15 to mænd i en bil køre ned til stranden. Kort efter opdagede den 44-årige et ildskær. Han kørte derned udstyret med en brandslukker og opdagede, at der var sat ild til en redningskrans der hang på en fiskerhytte.

Detskriver Limfjord Update.

Ved hjælp af brandslukkeren fik han hurtigt slukket flammerne og forhindrede dermed ilden i at sprede sig.

Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt fortælle mere i sagen, men bekræfter at den bliver efterforsket som en påsat brand.

Forsiden lige nu