Kvinde kastede kniv i samlevers hals

 Kvinde kastede kniv i samlevers hals

En mand fra Aalborg Øst er kørt på sygehuset - hans samlever er løsladt igen.

En mand fik i eftermiddag en kniv kastet i halsen under hvad politiet kalder "udvidede husspektakler" på Østre Allé i Aalborg. Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Afsenderen af kniven var mandens kæreste og samlever. Hun er blev afhørt og derefter løsladt igen. Hun har erkendt at have kastet kniven og kan se frem til at at få besøg af politiet en af de nærmeste dage - hun bliver nemlig sigtet for vold.

Manden er blevet kørt på sygehuset, men slipper for varige mén.


Seneste nyt

fra Nordjylland