Kystlivreddere på patrulje

02:00

Foto: Michael Andersen

1 af 2

Første stop på den nordjyske turne var Palmestranden ved Frederikshavn, hvor der blev delt ud af gode baderåd.

Palmestranden viser sig fra sin venlige side denne tirsdag. Solskin, behaglig temperatur omkring de 20 grader og fralandsvind, altså stort set læ.

Og der er da også masser af gæster på stranden og dermed masser af publikum til kystlivredderpatruljen fra Trygfonden, der turnerer rundt for 17. gang.

Anders og Christian demonstrerer en redning med board, og så gælder det forebyggelsen.

Børnene sidder i halvcirkel og lytter til de fem baderåd:

Lær at svømme!

Gå aldrig alene i vandet!

Læs vind og vand!

Lær stranden at kende!

Slip ikke børnene af syne!

Børnene lærer også førstehjælp på de medbragte dukker, og der er fysiske test, der skal klares, og spørgsmål om stranden, der skal svares rigtigt på, inden diplomerne kan uddeles.

- Der er stort engagement, når vi kommer rundt. Folk stiller spørgsmål og vil gerne være med. Så jeg er sikker på, det har en effekt, siger Maria Møller, der har været kystlivredder for Trygfonden i otte år.

De næste fem dage kan man møde kystlivredderpatruljen på henholdsvis Sønderstrand ved Skagen, Blokhus, Løkken Tornby og Tversted Strand - hver dag fra klokken 10 og nogle timer frem.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord