Lastbil-blokader undervejs

Reglerne er for stramme og bøderne for store. En gruppe jyske eksportchauffører og flere vognmænd har fået nok. De føler sig nu så pressede, at de vil gribe til ulovligheder. Med deres lastbiler vil de i næste måned blokere strategiske trafikknudepunkter

Midt i november skal færgehavne, grænseovergange og motorveje blokeres. Danmark skal lammes totalt.

- Så må samfundet gå i stå. Ind til nogen gider lytte på os. Det seneste halve år har nye regelsæt og umenneskelige bødestørrelser gjort livet meget surt for både chauffører og vognmænd. Vi kan ikke holde til mere, siger Per Thuesen, eksportchauffør fra Frederikshavn og talsmand for gruppen bag aktionen, til TV2/NORD.

10 eksportchauffører og vognmænd fra hele Jylland har dannet en aktionsgruppe. Når blokaderne først bliver iværksat regner gruppen med støtte fra syv ud af ti 10 i erhvervet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord