Lav tobiskvote koster arbejdspladser

Den kan koste nordjyske arbejdspladser, når der nu lægges op til en meget kvote på tobis for i år.

Det mener Danmarks Fiskerforening, som frygter, at den danske industrifiskeri er truet på sin eksistens.

- Det er en meget alvorlig situation for ikke blot fiskerne, men også de kommuner, hvor fiskemelsindustrien er, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

Det skyldes, at Det Internationale Havundersøgelsesråd i sin rådgivning for tobisfiskeriet i 2012 anbefaler en samlet landingsmængde på blot 23.000 tons.
Det er langt fra den startkvote på 167.000 tons, som de danske fiskere og industrien var stillet i udsigt, og endnu længere fra sidste års kvote på 334.000 tons.
Det betyder, at såvel industrifiskerne som fiskemelsindustrien potentielt må se bort fra en omsætning på flere hundre millioner kroner.

- Det er en ganske enkelt en katastrofe, hvis kvoten bliver vedtaget af EU-Kommissionen, som skal fastsætte den endelige kvote, mener Svend-Erik Andersen.

Der er knap 300 ansat på de tre danske fiskemelsfabrikker, der er placeret i Skagen, Thyborøn og Hanstholm, og også formanden for Fiskemelsforeningen, Nils Chr. Jensen, kalder kvoten en reel lukning af tobisfiskeriet og frygter for arbejdspladser.

Flere nyheder fra TV2 Nord