Løgstør satser på cykling

 Løgstør satser på cykling

Løgstør-by vil også være kendt en sportsby, men den har ikke mange penge, og hvad gør man så, man finder da et cykelhold.

Borgerne i Løgstør ikke ret godt vant, når det gælder eliteidræt. Men det skal ændres nu. Byen har fået sit helt eget elite cykelhold.

- Et fodboldhold koster mange penge, og det er på samme måde med håndbold, men et cykelhold det har vi råd til, siger Gert Schørring til TV2 Nord. Han er medlem af Løgstør Brandings bestyrelse.

Cykelholdet bygger på den gamle hæderkronede cykelklub ABC fra Brønshøj. Det startede med, at københavnerklubben sidste sæson fik Løgstør Parkhotel som sponsor. Og nu har rytterne altså byttet udsigten til københavner forstad ud med vesthimmelsk markjord.

- Det er altid hårdt at køre her ovre. Det blæser altid, siger en grinende Michael Johansen. Han er født og opvokset i Københavns Nord/Vest kvarter, men kører nu for Team Løgstør Cykling.

Folkene bag holdet mener, at de kan gør Løgstør kendt på den danske sportshimmel. Og Team Løgstør Cykling har noget at have det i. De er rangeret som det sjette bedste hold i Danmark.

Og Team Løgstør Cycling vil gerne være med til at sætte muslingebyen på sportslandkortet. Blandt andet har man hyret den tidligere CSC og landstræner Jørgen Marcussen.

- Målsætningen vil da være at komme højere op på sigt, og så vil vi da gerne gøre Løgstør stolt, siger han.

Se mere i vores udsendelse søndag aften klokken 19.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland