Lommeur søger ejermand

Nordjyllands Politi søger oplysninger om et gyldent lommeur.

Et gyldent lommeur med slangekæde og blåt motiv er kommet i Nordjyllands Politis besiddelse. Men de ved ikke, hvor det kommer fra.

I en pressemeddelelse skriver politiet at uret er stjålet, og nu vil de gerne have offentlighedens hjælp til at finde ud af, hvor og hvem, det er stjålet fra.

Det blev fundet i forbindelse med anholdelsen af to nu dømte udenlandske indbrudstyve, der i øjeblikket afsoner en fængselsstraf på 40 dage.

Har du oplysninger i, der kan hjælpe politiet med at finde lommeurets ejer, kan du sende en mail til njyl-berigelseskriminalitet@politi.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland