Lovforslag kan give Aalborg Kommune millionbesparelse på el-busser

00:45

Bliver den lave afgift på el-busser forlænget som skatteminister Karsten Lauritzen har foreslået, kan Aalborg Kommune spare millioner

Det vil spare Aalborg Kommune for mange millioner, hvis et lovforslag fra skatteminister Karsten Lauritzen om at bibeholde den lave registreringsafgift på el-busser frem til 2023, bliver stemt igennem af Folketinget.

Helt konkret kan den årlige driftsbesparelse blive på op mod tre millioner kroner, så der er ikke noget at sige til, at rådmand for Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune Mads Duedahl (Venstre), håber på partiernes ja.

- Der er tale om besparelser i omegnen af 2,5-3 millioner, så det at den er seksårig er selvfølgelig rart, men betyder, at den kun har betydning for os de første to år af +Bus' levetid, så det er vigtigt for os, at den bliver forlænget, og det håber jeg selvfølgelig at man på Christiansborg kan blive enige om for mange år ud i fremtiden, for det er det, der giver den gode driftsøkonomi i projektet.

Læs også Se videoen: Chauffør-Michael gjorde en kæmpe forskel for Elias

+Bus er navnet på det nye trafiksystem, der med seperate busbaner og 24 meter lange køretøjer skal binde byen sammen fra vest- og midtbyen og ud til Aalborg Øst med Aalborg Universitet og det nye sygehus som hoveddestinationer. +Bus er afløseren for den ellers projekterede letbane som blev skrottet, da regeringen sidste år fjerende den statslige medfinansiering den tidligere regering ellers havde stillet kommunen i udsigt.

+Bus-systemet, der forventes klar i 2020 har imidlertid modtaget 270 millioner kroner fra Christiansborg. Det skete med stemmerne fra en forligskreds udenom regeringen.

Læs også 270 millioner til +Bus i Aalborg