Lykkes ikke for finalisterne i Udfordringen: Sådan bygger man en granbåd

Det blev en våd og kold fornøjelse at være finalist i Udfordringen. Men hvordan skulle de have bygget deres granbåde? Det viser Vildmarks-Jon her.

Finalen er overstået og vinderen af ’Udfordringen – Kampen om Kilimanjaro’ er fundet.

Finalisterne fik til opgave at bygge en båd, de skulle transportere sig på vand. Men ingen af dem lykkedes med opgaven, så de endte alle tre med at skubbe ”båden” frem i vandet.

- Det er en lang, kold tur de får. De får egentlig lavet en fin konstruktion, men den er ikke stor nok. De komprimerer den for hårdt. Den blev for tung og for lille, så de synker for hurtigt.

Gran og tørre tidsler formes til en ring og bindes let sammen.
Gran og tørre tidsler formes til en ring og bindes let sammen.

Må vi så se?

- Så.. Jon.. Lindberg, siger tilrettelægger og vært, Robert Bedsted.

- Ja, svarer Jon.

- Du påstår, du kan gøre det bedre, konkluderer Robert spydigt.

- Ja. Det kan jeg. Det kan jeg, siger Vildmarks-Jon overbevisende.

- Hvis du ryger i baljen her i januar, så er det alvor, slutter Robert.

Og så indgår de to et væddemål om, at Jon skal krydse Nols Sø i en nybygget granbåd. Og her kommer opskriften.

Jon er ved at lægge kransen på sin presenningen.
Jon er ved at lægge kransen på sin presenningen.

En flydende adventskrans

Jon Lindberg starter med at finde grangrene og masser af tørrede tidsler og lægger ovenpå i en cirkel. Dernæst snører han dem let sammen med snor.

- Det er vigtigt, at man får det til at fylde noget, så man kan presse vandet væk.

Forskellen på Jons og deltagernes både er også, at Jon bygger kanter på, så han sidder nede i båden. Deltagerne ender med at sidde oven på deres. I meget kort tid.

Jon vender dernæst sin ’adventskrans’ om, så de tørrede tidsler ligger ned mod presenningen. Og så binder han forsigtigt presenningen fast til kransen.

Båden sættes i vandet og flyder som den skal.

Jon er lige hoppet i sin nybyggede granbåd. Og den flyder.
Jon er lige hoppet i sin nybyggede granbåd. Og den flyder.

- Jeg vil ikke være bekymret over at sejle over Limfjorden i den her, siger Jon Lindberg, mens hans padler på Nols Sø.

Og som lovet ender Vildmarks-Jon tørskoet på den anden side. 

På vej med tørre sko. Robert og et hold af instruktører sejler forrest for at bryde isen, så Jon kan passere.
På vej med tørre sko. Robert og et hold af instruktører sejler forrest for at bryde isen, så Jon kan passere.
Jon kaster håndtegn og er lykkelig over sin sejr.
Jon kaster håndtegn og er lykkelig over sin sejr.

Se finalen her:


Seneste nyt

fra Nordjylland