Mand alvorligt kvæstet i soloulykke

En 41-årig mand fik indre blødninger og brækkede begge ben, da han søndag aften omkring klokken 21.30 kørte galt på Aggersundvej ved Aars.

Ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politi, Jan Stagsted, mistede manden kontrollen over sin bil i en blød venstresvingskurve. Bilen ramte en stor sten, og ved sammenstødet blev føreren kastet ud af bilen og over i et træ.

Føreren blev efter ulykken kørt på sygehuset.

Flere nyheder fra TV2 Nord