Mand anholdt for at true betjente på livet

Foto: Per Frank Paulsen

En 43-årig frederikshavner har overnattet i detentionen, efter han lidt i midnat truede betjente med at slå dem ihjel.

En politipatrulje, der kørte rundt i Frederikshavns natteliv torsdag aften, fik øje på en mand, der så mistænkelig ud, gå rundt ved Shell-tanken på Danmarksgade.

Betjentene valgte at visitere manden, der modsatte sig til modværge og blev agressiv. Betjentene fik trods modstanden overmandet den 43-årige mand fra lokalområdet, og i den forbindelse truede han med at slå betjentene ihjel.

Betjentene fortsatte deres visitation og fandt fem gram hash i mandens lommer, hvorefter han blev kørt til politistationen og indkvarteret i en etværelses, hvor han har tilbragt resten af natten.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvorvidt manden skal fremstilles i grundlovsforhør.

Flere nyheder fra TV2 Nord