Mand forsvundet i Skagen

Mand forsvundet i Skagen. Foto: Per Frank Paulsen

Helikopter og hundepatrulje leder efter en 61-årig mand, der er forsvundet i Skagen.

Nordjyllands Politi leder i øjeblikket efter en 61-årig mand, der er forsvundet i Skagen.

61-årige Michael Gersbøll, der er fra Århus, var på besøg i Skagen, hvor han tidligere har boet. Familien har ikke hørt fra ham siden tirsdag formiddag, og tirsdag dukkede han ikke op til en aftale. I morges ringede hans ægtefælle så til politiet.

Michael Gersbøll boede under sit ophold på Brøndums Hotel i Skagen. Han har efterladt sin bagage på hotellet, efter at han tjekkede ud tirsdag morgen.

Michael Gersbøll er 180 centimeter høj, normal af bygning og har gråt, kort hår og gråt skæg. Han skulle være iført en lang, mørk frakke og en mørk hue.

Nordjyllands Politi frygter, at han har været ude for en ulykke, eller at han har fået et ildebefindende.

Politiet opfordrer folk til at kigge efter manden. Politiet kan kontaktes politiet på telefon 1-1-4.

Har du et godt tip?