Ældre brandert: Mand i 80´erne var så fuld at han væltede ind i hæk

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Trods gedigen brandert og tydelig vanskeligheder med balancen valgte manden at sætte sig bag rattet.

Man må formode, at det næppe er første gang, at en mand i 80´erne har fået sig en tår over tørsten, alligevel synes det ikke som om, at han har draget nytte af sin erfaring, da han torsdag aften efter så rigeligt med alkohol indenbords satte sig ind i sin bil og kørte.

Heldigvis var en borger i Nørresundby-området vågen, da manden kom gående i en sådan tilstand, at han havde svært ved at holde balancen. Borgeren så, at manden væltede ind i en hæk - men efter han kom og stå igen, satte han sig ind i sin bil og kørte fra stedet. Borgeren havde mistanke til, at manden var påvirket af spiritus, og ringede derfor til politiet på 114.

En patrulje fandt kort efter manden , som nu stod foran sit køretøj på Bjerggade i Nørresundby. Ved en alkometertest blev det tydeligt, at mandens promille var over de tilladte 0,5.

Manden i 80’erne blev derfor sigtet og anholdt for kørsel i spirituspåvirket tilstand.

 

 

Forsiden lige nu