Mand idømt behandlingsdom for vold mod personale på psyk

En 48-årig mand blev onsdag eftermiddag idømt en behandlingsdom for at have overfaldet fire ansatte på psykiatrisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Ved retten blev det onsdag besluttet, at en 48-årig mand skal have en behandlingsdom, efter han udøvede vold mod fire ansatte på Universitetshospital Aalborgs psykiatriske afdeling.

- Han tildelte flere af de ansatte knytnæveslag i ansigtet, sparkede en af dem på kroppen og hældte kaffe i ansigtet på en fjerde, fortæller anklager ved Nordjyllands Politi Louise Watson. 

Manden ophørte selv med volden, og personalet kunne derefter tilkalde politiet. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland