Mand kastet ud gennem rude efter færdselsuheld – rejste sig og gik fra stedet

Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix

En 31-årig mand blev lørdag morgen efter et solouheld kastet gennem vinduet på sin bil – kort efter rejste han sig og gik fra stedet.

Læs også Biljagt over 10 kilometer: Mand stjal bil med hestetrailer og stak af fra politiet

En 31-årig mand var lørdag morgen mere end almindelig heldig.

I forbindelse med et solouheld i Ulsted blev den 31-årige mand kastet gennem vinduet i sin bil.

- Vi troede det var rimelig alvorligt, men så rejste han sig op og gik fra stedet, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Manden var påvirket af alkohol, og politiet formoder, at han derfor forsøgte at gå fra gerningsstedet omkring Vestergade 6. Manden nåede dog ikke så langt, da han blev stoppet på hjørnet af Vestergade og Nørtoftvej.

Den 31-årig mand slap fra uheldet uden alvorlige skader, og er nu blevet anholdt for spirituskørsel.

Flere nyheder fra TV2 Nord