Menneskeskelet fundet i Aalborg

I et skovområde ved Aalborg er der fundet en person hængt. Undersøgelser tyder på, at det er identisk med en savnet fra 2014.

Klokken 21.49 torsdag modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at et menneskeskelet var fundet hængende i et reb i en mindre skov ved T.H. Sauersvej i Aalborg.

Nordjyllands Politi oplyser, at undersøgelserne ikke umiddelbart viste noget mistænkeligt, men de viste, at personen formentlig er identisk med en mand, der har været savnet siden efteråret 2014.

- Vi har endnu ikke identificeret personen, da det er et skelet, men noget tøj tyder på, at det er en savnet, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen.

Flere borgere har henvendt sig, fordi området er afspærret med afspærringsstrimmel. Afspærringsstrimlen er der i tilfælde af, at yderligere undersøgelser skal foretages.

Flere nyheder fra TV2 Nord