Mesterskab i traktortræk

Diesel, store maskiner og fuld gas var i fokus i Aabybro i dag. Her holdt Landbo Ungdom traktortræk for 12. gang.

Omkring 1000 mennesker var hoppet i regntøjet og gummistøvlerne for at se 52 traktorfører forsøge at trække slæden 100 meter. Mændene dystede om, at kvalificere sig til regionsmesterskabet.

En af deltagerne er Joachim Klovnhøj fra Thise, der deltager for at vinde. Derfor gælder det alt eller intet denne søndag i Aabybro.

- Det er jo sjovest at være nummer et. Det er også bedre, at være nummer tre end nummer to. Det er fandme ikke sjovt at blive nummer to, så hellere blive nummer tre og være bagefter af helvedes til, siger Joachim Klovnhøj.

Sammen med 51 andre med traktortræk i blodet, skal den 25-årige landmand forsøge at trække slæden 100 meter. Sammen med vennerne har han gjort alt, hvad han kan for at forberede sig til det tung træk.

- Vi har da brugt noget tid på den. Vi har lige lavet en interpulerværk, bare fordi vi lige kan - lige for at give den det sidste, siger han.

Joachim Klovnhøj har kørt traktortæk siden han var 16 år, og i dag satser han på, at være én af de to, der går videre til regionsmesterskabet.   

- Man skal jo bare være foran de andre, og når man måler med laser er det hver centimeter, der tæller. Jeg regner med at få en pokal med hjem. Det skal kunne lade sig gøre, siger Joachim Klovnhøj.

Det er dog ikke kun pokalen, og den lille pengepræmie på 200 kroner, der driver ham.

- Det er underholdning og konkurrence mellem vinderne. Der er en af dem - Hvis han vinder, kommer jeg til at høre for det resten af min tid. Jeg vil faktisk næsten hellere slå ham, end jeg vil vinde, siger Joachim Klovnhøj.

1. pladsen og håneretten løb kammeraten med. Men Joachim Klovnhøj kom på 2. pladsen, og er dermed videre til regionsmesterskabet.

Diesel, store maskiner og fuld gas var i fokus i Aabybro i dag. Her holdt Landbo Ungdom traktortræk for 12. gang.

Seneste nyt

fra Nordjylland