Landsret blåstempler vindmøller i Østerild.
Vestre Landsret frifinder Miljøministeriet i sag om opførelse af testcenter for vindmøller i Østerild i Thy.
estre Landsret frifinder Miljøministeriet i sag om opførelse af testcenter for vindmøller i Østerild i Thy.
Ministeriet er blevet sagsøgt af blandt andre Landsforeningen for Bedre Miljø, som mener, at de op mod 250 meter høje vindmøller er opført i strid med EU-regler.
I sommeren 2011 blev de første træer fældet i klitplantagen i Østerild under stor bevågenhed. Aktivister forsøgte dengang at forhindre entreprenørmaskinerne i at rydde området.
Vestre Landsret har med torsdagens dom bestemt, at det er statskassen, som skal betale de omkostninger, som Miljøministeriet har haft i forbindelse med retssagen. Det drejer sig om 550.000 kroner.
Testcentret er placeret mellem Nationalpark Thy og Nordeuropas største ynglepladser for trækfugle. I alt er der fældet 245 hektar skov, og vindmøllerne er op til 250 meter høje.
/ritzau/