Mislykket indbrud i Sæby

En tyv blev grebet på fersk gerning, da han forsøgte at begå indbrud i Sparekassen Vendsyssel på Grønnegade i Sæby.

Det var en vægter, der opdagede manden stå inde i sparekassen klokken halv tre natten til mandag. Vægteren kontaktede politiet, som derefter anholdte manden.

Tyven havde aflistet en rude i døren ind til Sparekassen Vendsyssel, men han havde ikke nået at stjæle noget, før han blev pågrebet.

Han er nu i politiets varetægt i Frederikshavn, indtil han kan blive sigtet for indbruddet.

Det oplyser Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland