Møllgaard vender tilbage til "Nordens Paris"

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

01:53

Den danske landsholdsspiller i håndbold Henrik Mølggard har de seneste tre år spillet i en af verdens bedste håndboldklubber Paris Saint Germans. Nu er han atter tilbage i Nordjylland hos sin tidligere klub Aalborg Håndbold. Og fredag skal Aalborg så møde netop Paris.

1 af 2

En gammel kending vender tilbage til Aalborg Håndbold efter seks års fravær. Fredag møder Henrik Møllgaard sine gamle holdkammerater i sin nye trøje.

Efter seks års fravær er landsholdsspiler Henrik Møllgaard tilbage i Aalborg Håndbold. De sidste tre år har Henrik Møllgaard tilbragt i en af verdens bedste håndboldklubber, Paris SG, hvor han var holdkammerat med en anden stor dansk profil nemlig Mikkel Hansen. Men selvom Aalborg, populært kaldes "Nordens Paris", var det ikke savnet af netop Paris, der fik Henrik Møllgaard til at vælge Aalborg Håndbold.

- Den fantastisk tid jeg havde, da jeg sidst spillede i Aalborg, gjorde, at det ikke var svært at overtale mig til at vende tilbage, da Jan Larsen ringede og spurgte, om det ikke snart var på tide at vende hjem til Danmark, udtaler Henrik Møllgaard med smil på læben.

Den fantastisk tid jeg havde, da jeg sidst spillede i Aalborg, gjorde, at det ikke var svært at overtale mig til at vende tilbage.

- Henrik Møllgaard

Siden sit første ophold i Aalborg har Henrik Møllgaard også været forbi Skjern Håndbold, ligesom der nu står over 130 landskampe på cv'et.

Fredag aften får Henrik Møllgaard lov til igen at hilse på sine tidlgere holdkammerater fra Paris SG. De mange stjernespillere lander med privatfly i Aalborg lufthavn, og kl. 19.30 løber de på banen til en træningskamp mod Aalborg Håndbold.

Aalborg Håndbold meddeler, at der stadig er nogen få hundrede billetter tilbage, så det betyder, at der kommer næsten 5000 tilskuere til træningskampen. Begge hold tager træningskampen meget seriøst, da turneringen snart går i gang i både Danmark og Frankrig.

Før kampen bliver Aalborg Håndbolds nye trup, og spilletrøjer præsenteret ved et arrangement, hvor næsten 600 er tilmeldt, efter kampen vil de to holds stjernespillere skrive autografer i Gigantium. Lørdag har Aalborg Håndbold sørget for at Paris SG kan få endnu en træningskamp, så Paris SG tager til Silkeborg for at møde BSV, inden Paris SG sent lørdag aften flyver hjem til Paris.  

Her kan du høre Henrik Møllgaard fortælle, hvorfor han har valgt at komme tilbage til Aalborg.

01:44 Luk video

Flere nyheder fra TV2 Nord