Mor fra Sindal-ulykke bliver ikke tiltalt

Foto: Per Frank Paulsen

Der bliver ikke rejst tiltale mod den 39-årig kvinde, der mistede sine tre børn i en tragisk ulykke ved Sindal.

Moderen til de tre dræbte børn på 3, 9 og 11 år i den tragiske trafikulykke ved Sindal i sommer vil ikke blive tiltalt for uagtsomt manddrab.

Det oplyser Torben Kauffmann Sørensen, advokaturchef ved anklagemyndigheden i Nordjyllands Politi, til flere medier.

Maria O'Shea blev i lighed med den modkørende bilist, 39-årige Lasse Burholt, sigtet for at overtræde færdselsloven, da hun ikke overholdt sin vigepligt under et venstresving.

- Vi har endnu ikke konkluderet, hvem der har det primære ansvar for ulykken, men hvis det ender med, at det er moderen, så vil vi bede statsadvokaten om tiltalefrafald mod hende. I denne slags sager bliver begge trafikanter automatisk sigtet, da en sigtelse også er en beskyttelse af de involverede. Men vi vil tage et menneskeligt hensyn. Hun er jo straffet nok. Hun har jo mistet tre børn. Det er fast praksis, siger Torben Kauffmann Sørensen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord