Morten Lem blev borgmesterkandidat

Socialdemokraterne i Rebild har valgt deres borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg.

En urafstemning blandt medlemmmerne af Socialdemokraterne i Rebild Kommune faldt ud til Morten Lems fordel, da han blev valgt frem for Thøger Kristensen som partiets borgmesterkandidat til kommunalvalget 19. november.

- Med valget af borgmesterkandidat har vi lagt grundstenen for foreningernes videre arbejde med det kommende kommunalvalg. Nu kan foreningerne tage borgmesterkandidaten med til gadeaktiviteter, byfester og lignende i deres foreninger, siger formand for Socialdemokraterne i Rebild Kommune, André Ellegaard Jensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland