Motorvej E45 lukket mellem afkørsel 14 og 15

Politiet arbejder onsdag formiddag på at få en lastbil op af grøften på E45. Derfor forventes motorvejen lukket i en times tid mellem afkørsel 14 og 15 i nordgående retning

Bilister skal være opmærksomme, hvis de kører mod Frederikshavn onsdag formiddag cirka mellem klokken 9 og 10.

Natten til onsdag kørte et lastvognstog i grøften, og onsdag formiddag arbejder Nordjyllands Politi i Frederikshavn på at fjerne lastbilen. Derfor er E45 lukket i nordgående retning i et times tid mellem afkørsel 14 og 15.

Lastvognstoget kørte i grøften omkring klokken halv tre natten til onsdag. Vognene var tomme, og chaufføren mister herredømmet over lastbilen på grund af et kraftigt vindstød.

Vagthavende ved Nordjyllands Politi i Frederikshavn oplyser, at der ikke skete personskade ved uheldet.


Seneste nyt

fra Nordjylland