Natlig kajaktur endte galt

En kajakroer fra Viborg var på meget tidlig morgensejlads ved Nibe

Nordjyllands Politi fik klokken 04.11 et opkald via 1-1-2 fra en kajakroer, der kunne fortælle, at han var kæntret i sin kajak, og befandt sig på en sandbanke 400 meter fra land.

- Han har heldigvis sin telefon med og den overlever, at han vælter i kajakken, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen.

Der blev sat en båd i vandet, og manden blev hentet i land. Han havde haft kramper i benene efter opholdet på sandbanken og blev derfor kørt omkring skadestuen.

- Hvorfor han er ude at sejle på det tidspunkt, ved vi godt nok ikke, slutter vagtchefen.


Seneste nyt

fra Nordjylland